Personalepolitik

Vi vil ikke acceptere slidskader eller risiko for ulykker. Intet job er vigtigt nok til at retfærdiggøre invaliditet hos dem der udfører det. I praksis betyder det blandt andet, at vi forsøger at forudse og afværge arbejdsulykker, fx ved altid at benytte mundbind og beskyttelsesbriller. Uundgåelige gener som spændinger i ryg og nakke ved at sidde bøjet over patienterne tilstræber vi at begrænse, ved at have vores massør Ole fra Albertslund Fysiurgiske Massage til at besøge os regmelmæssigt, som giver det behandlende personale forebyggende og lindrende behandlinger.

Vi vil være en spydspids indenfor ’aktiv integrationspolitik’. Grundtanken er selvfølgelig, at vi ønsker at arbejde sammen med den bedst kvalificerede til jobbet, uanset kollegaens hudfarve, tro, oprindelse, alder eller madvaner. Men skulle det ske, at to personer er lige kvalificerede til et job hos os, vil vi vælge den der med sit køn, hudfarve og oprindelse bedst får mikset af personale til at afspejle det nære samfund omkring os.

”Det skal være morsomt, ellers er det ikke sjovt!” Den har vi stjålet fra Shubidua, og vi mener det faktisk ligeså meget som dem. Hvis arbejdet kun er sure pligter der skal overstås før lønnen kan hæves, og kollegaerne bare er ligegyldige slaver der spærrer for samvær med ”rigtige venner” så bliver hele ånden uengageret og sløv. Det vil medføre dårlig produktivitet, manglende fleksibilitet og i yderste konsekvens risiko for patientsikkerheden. Derfor vil vi i vores dagligdag – ikke kun til festerne – have Shubiduas slogan på læben, et venskabeligt glimt i øjet og nu og da en ræv bag øret.

Efter hver weekend skal alle medarbejdere vågne i deres senge og tænke: ”Endelig mandag!”. Dét har været personalepolitikkens overordnede mål siden ordet personalepolitik første gang blev udtalt på klinikken. Vi anerkender at det er et ambitiøst mål, at der er lang vej dertil og at vi måske aldrig bliver helt færdige i bestræbelserne på at nå dertil, men alligevel er det altid et gennemgående punkt i såvel personalemøder som medarbejdersamtaler: Hvordan kommer vi et skridt nærmere til at sige: ”Endelig mandag”!