Tandfyldninger

De fleste mennesker har prøvet at få repareret en tand hos tandlægen. Tidligere var langt det hyppigst anvendte materiale sølvamalgam, men i dag laves de fleste tandfyldninger i tandfarvede materialer som plast og glasionomercement.

Sølvamalgam

I over 150 år har det almindeligste tandfyldningsmateriale været sølvamalgam. Det er en blanding af sølv og andre hårde metaller samt kviksølv. Man har endnu ikke fundet et materiale, der er lige så holdbart som sølvamalgam til almindelig fyldning i kindtænder. Sølvamalgamen holder typisk dobbelt så længe som en plastfyldning.
I pressen har der været megen debat om, hvorvidt sølvamalgam var farligt for mennesker på grund af indholdet af kviksølv. Under brugen af fyldingen frigives en mikroskopisk mængde kviksølv, men i undersøgelser har man ikke har kunnet påvise, det har skadelig effekt på individets sundhed.

Af hensyn til det ydre miljø er man dog interesseret i at begrænse brugen af kviksølvholdige materialer, og brugen af amalgam er derfor nu sjælden.

Plastfyldning

De tandfarvede fyldningsmaterialer har efterhånden været anvendt i mange årtier og er nu så stærkt forbedret,  at de både kan tåle tyggetryk og slid. Plast er meget kønnere end amalgam, men plast’ måske største fordel er, at materialet ’limes’ til tanden, således at det kan holde sammen på en svækket tand. En ulempe ved plast er, at man nemmere får nye huller i kanterne af fyldningerne, end ved brug af amalgam.
Enkelte oplever smerter i en kort periode efter at plastfyldningen er lagt, og der kan være smerter kortvarigt for varme og kulde. Enkelte, både patienter og behandlere, har udviklet allergi overfor plast. Har man som patient udviklet allergi, må man have et andet materiale.

Glasionomercement

Glasionomercement er tilsat fluor, der forebygger nye huller ved fyldningernes kanter. Det er et meget velegnet materiale til huller langs tandkødsranden og kan bruges til reparationer.
Glasionomercementer er ikke så slidstærke, hvorfor de ikke anvendes på tændernes tyggeflader.