Tilskudsmuligheder for voksne

Inna - KopiDer er forskellige muligheder for at få tilskud til tandlægebehandling. Nedenfor har vi beskrevet de muligheder, du som patient på vores klinik kan have, for at opnå tilskud med links til Tandlægeforeningens detaljerede forklaringer. Det kan være vanskeligt at finde rede i, om man er berettiget til tilskud. Hvis du har behov for det, er du velkommen til at spørge os – så vil vi hjælpe dig.

 

 

 

 

  • Det helt almindelige tilskud fra Sygesikringen. Dette tilskud får du automatisk, når du er indskrevet på klinikken.

 

  • Tilskud til personer på kontanthjælp. Her skelnes mellem personer under 25 år og personer, der er ældre end 25 år.
    Hvis man er under 25 år gammel kan man få foretaget tandbehandling gratis op til 10.000 kr om året uden forhåndsgodkendelse fra kommunen. Dog skal man selv betale et ’startgebyr’ på 600 kr hvert år. Hvis behandlingen overstiger 10.000 kr skal der først indsendes overslag til kommunen, som skal godkende behandlingen. Hvis man ikke er i stand til at betale 600 kr i egenbetaling, kan kommunen ansøges om at dække dette også.
    Hvis man er 25 år eller ældre er ’startgebyret’ stadig 600 kr. Derudover skal man selv betale 35 % af behandlingen og kommunen dækker de sidste 65 %. Også her gælder, at al behandling under 10.000 kr om året ikke kræver forhåndsgodkendelse. Hvis man ikke er i stand til at betale egenbetalingen, kan kommunen ansøges om at dække dette også.
    Læs Tandlægeforeningens pjece om tandlægehjælp til personer på kontanthjælp.

 

  • Folkepensionister og førtidspensionister kan have ret til hjælp til tandbehandling. Reglerne er er forskellige alt efter om man blev pensionist før eller efter 2003, og tilskudsmulighederne vil være afhængige af dine personlige forhold, som kommunen skal vurdere. Du kan læse de indviklede regler om tandlægehjælp til pensionister  på Tandlægeforeningens hjemmeside. Husk, vi altid gerne vil hjælpe dig, men allerbedst vil du kunne få hjælp hos en socialrådgiver hos kommunen.

 

  • Tilskud til erstatning af mistede tænder som følge af en ulykke med alvorlig tandskade. Her yder kommunen økonomisk støtte, hvis resultatet af den mistede tand er funktionelt ødelæggende eller vansirende.
    Læs Tandlægeforeningens detaljer om tilskudsmuligheder ved tandskade efter ulykke.

 

  • Kommunen giver økonomisk støtte til erstatning af mistede tænder til personer med epilepsi, der som følge af et epileptisk anfald får funktionelt ødelæggende eller vansirende skader på tænder, mund eller kæber.
    Læs Tandlægeforeningens detaljer om tilskudsmuligheder ved tandskade i forbindelse med epilepsi.

 

  • Personer, der får tandskader som følge af kemoterapi eller strålebehandling eller personer med Sjögrens Syndrom, kan have ret til tilskud fra Regionen.
    Læs Tandlægeforeningens detaljer om tilskudsmuligheder fra Region Hovedstaden.